Neuro Impulse Protocol - NIP

​NIP er kiropraktik uden knæk!

NIP er en fuld kropsundersøgelse med vægten lagt på det neurologiske område.

Forestil dig, at din hjerne er en computer. Hvis du ændrer inputtet til computeren, så vil det ændre outputtet fra computeren.

Det samme sker for din krop: Hvis du ændrer input til hjernen, fx hvis du føler smerte og/eller nedsat bevægelse i en del af kroppen, så vil det ændre den måde, hvorpå din hjerne kontrollerer din krop. Måske begynder du at halte eller din kropsholdning ændres. Det vil gøre dig mere modtagelig for mere smerte og ømhed.

Målet med NIP er at normalisere input til hjernen, og dermed også output.

​Hvordan er en NIP undersøgelse?

NIP undersøgelsen er en kombination af en meget præcis kiropraktisk undersøgelse og en detaljeret neurologisk undersøgelse.

I praksis betyder det en undersøgelse af dine reflekser, din muskelkraft og bevægeudslag i ryggens led, led i arme og ben samt foran på kroppen og kraniet.

NIP undersøgelsen hjælper kiropraktoren til at finde det præcise sted, hvor din krop har behov for justering.

I min undersøgelse medtager jeg desuden nogle lidt oversete led, særligt på forsiden af kroppen: kæbeled, leddene omkring brystbenet og skamben, samt komplikationer fra arvæv, fx efter kejsersnit og andre operationsar.

Ud over NIP undersøgelsen udfører jeg også almene ortopædiske tests og neurologiske undersøgelser.

​Hører man et knæk ved behandlingen?

NIP behandling er helt fri for knæk!

Behandlingsteknikken er forskellig fra den mekaniske manipulation, som man normalt forbinder med kiropraktik.

NIP behandling udføres med meget lav kraft, og du vil ikke hverken føle eller høre en knæklyd. Det er hastigheden og det specifikke sted, hvor impulsen gives, der har den direkte og dybdegående effekt på nerveforsyningen til og fra det involverede område.

Justeringen er en "hold-og-lille-impuls"-teknik, designet til at genoprette normal neurologisk funktion uden særlig kraft – modsat en mekanisk manipulation af et led.

Umiddelbart efter en behandling vil du opleve en ændring i kroppens funktioner – primært ved en større bevægelighed af kroppens led, og måske øget muskelstyrke fordi forstyrrende signaler i dit nervesystem er blevet nedsat.

​​​Hvem har glæde af behandlingsmetoden?

Alle kan have glæde af NIP. Men de som har udtrykt særlig glæde herved, er blandt andet folk med hypermobilitet, gravide, børn og andre med ømfindtlige led. Simpelthen fordi leddet ikke bliver bragt ud i yderstilling ved behandlingen.​

Mere information om NIP – dysafferentation

​Neuro Impulse Protocol (NIP) er kun én af mange forskellige kiropraktiske teknikker.

Hvis du vil vide mere om teknikken, der er udviklet af den australske kiropraktor Dr. Neil Davies, kan du få yderligere informationer her.

Du kan også læse mere på Dr. Neil Davies' website: Kirokids.​

Kiropraktor Ann Spejlsgaard | Stationsvej 8A - 5750 Ringe | Tlf. 7111 5750| info@kirospejlsgaard.dk